Der kan være mange grunde til at medicin ikke virker, men set fra en ernæringsterapeutisk synsvinkel er hovedgrunden, at det ikke er patienten, der er fokus på, men diagnosen og de til diagnosen koblede lægemidler.
Det enkelte, individuelle menneske tabes af syne.
Der er forskellige grunde til at forskellige mennesker udvikler ”den samme” sygdom. Og mange grunde til at medicinen virker på nogen, men ikke på andre. Når man kun fokuserer på sygdommen og ikke på mennesket, får man ikke fat i den kompleksitet, der ofte ligger til grund for et sygdomsforløb, især når det er blevet kronisk.
Vi i vores tid og i vores del af verden er vi blevet bange for det komplekse – det er svært at overskue og derfor søger vi enkle løsninger.
I en artikel i Søndagsavisen d. 11.-13.12. 2015 interviewes en kvinde med psoriasisgigt. Hun har fået syv forskellige typer medicin og har kun fået det værre.
Hvad nu hvis denne kvinde lider af næringsstofmangler og medicinen måske skubber endnu mere til disse mangler? Methotrexat, som ofte gives mod gigt er vist at hæmme omsætningen af folat. Folat er et B-vitamin og har en lang række funktioner i organismen, herunder betydning for immunsystemet og vores cellers evne til at dele sig. Også flere af de smertestillende midler i håndkøb hæmmer omsætningen af folat. 90-95 % af kvinder i den fødedygtige alder mangler folat. Så får kvinden en række af disse midler, så vil folatmanglen måske forværres endnu mere.
Hvad nu hvis kvinden spiser nogle fødevarer, hun ikke tåler? Så vil disse fødevarer blive ved med at provokere hendes immunforsvar og dermed skubbe til sygdomsprocessen.
Hvad nu hvis kvinden er belastet af toksiner, som kroppen har svært ved at skille sig af med? Så vil medicinen, som også er en belastning, kaste kvinden ud i en forgiftning, som fører til det hårtab og den kvalme hun beretter om. Derudover er kvalme en af de mest almindelige bivirkninger ved brug af methotrexat.
Hvad nu hvis kvinden også har psykiske belastninger i form af chok og traumer? Så vil de også være en belastning af kroppen, som kan være medvirkende til udviklingen af psoriasisgigt.
Dette betyder, at det er helt utilstrækkeligt blot at behandle med lægemidler.
Det er naturligvis ikke sikkert at kvinden i interviewet lider at alle de opremsede problemer, men det kan kun afgøres ved en grundig samtale med kvinden, hvor vi får spurgt ind til alle disse ting og får hende selv til af fortælle om sit liv og hvordan sygdommen udvikledes. Det er der desværre sjældent tid til i en lægepraksis.
Det er virkelig nødvendigt, at sundhedsvæsnet kommer frem til en langt mere helhedsorienteret sygdomsbehandling.
Vores fornemmeste opgave er at komme de patienter til undsætning, som føler sig tabt i sundhedsvæsnet, men vi er mange, der gerne vil være med til at give sundhedsvæsnet et helhedsorienteret løft.
Vi kommer langt videre, hvis vi løfter i flok.