Vores tarme er et meget centralt og omfattende organ. Det har i mange år været overset, måske fordi det er forbundet med den del af vores fordøjelse, som vi helst ikke vil tale om, nemlig vores afføring. Det er et tabubelagt emne, at tale om hvor tit vi går på toilettet og hvordan vores afføring ser ud, om vi har luft i maven og dårlig ånde… Det er synd, fordi tarmsystemet har så stor en berøringsflade med vores indre liv på den ene side og den verden vi omgiver os med på den anden side. Tarmen er på den måde et vindue mellem det ydre og det indre. Den er en overgang.
Overgange er ofte bevogtede – det gælder også her. Tarmslimhinden selv er den ene vogter. Slimhinden er ’large’, så den har skabt den størst mulige flade, hvorover stoffer kan passere. Samtidig er den i sin sunde tilstand selektiv. Opstår der usunde tilstande, kan selektiviteten brydes så uønskede elementer overskrider tærsklen. Da kommer den anden vogter, immunsystemet på overarbejde. Det kan give anledning til inflammatoriske tilstande i både tarmen selv og inde i kroppen, med alt hvad det indebærer. Her reagerer vi forskelligt. Nogle får gigt, andre bliver deprimerede, atter andre får en tarmsygdom, osv.
At fordøje er knyttet til fordøjelsessystemet. Vi ved dog, at også andet end mad skal fordøjes. Når vi har oplevet meget, så siger vi: ”Det må jeg fordøje.” Oplever vi mere, end vi sjæleligt kan fordøje, så slår det ind i fordøjelsessystemet. Det mærker også de følsomme tarme, og de kan reagere på mangfoldige måder. Vi kender det, når vi er forelskede eller skal til eksamen. Tit er det dog mere subtilt og vi opdager ikke altid, at det er fra det sjælelige område, at tarmforstyrrelserne kommer. Ofte vil det endog være en vekselvirkning, så det bliver komplekst. Man kan f.eks. opleve, at der i dagligdagen er mad, man tåler dårligt, men når man tager på ferie, så kan man spise det hele. Da er det værd at overveje, om der er brug for ændringer i livsførelsen…
Det sidste område, det er vigtigt at nævne i denne lille artikel om tarme, er vores tarmbakterier. De er indenfor de sidste 10-15 år blevet mødt med stor opmærksomhed i forskningsverdenen – og vi har kun lige set begyndelsen.
Det store spørgsmål er hvordan vekselvirkningen er mellem os og vores tarmflora (mikrobiota). Der er forskning, der viser at stress påvirker tarmens mikrobiota, det sker muligvis via den mekanisme, der kaldes stressresponset. Når vi befinder os i en flugtsituation, så lukkes der ned for energitilførslen til tarmen (for at bruge energien i hjernen og i musklerne). Er denne tilstand langvarig reagerer tarmbakterierne derpå, idet nogle bedre kan klare sig med mindre energi end andre. Der kommer dermed en skævhed i balancen, og det medvirker til fordøjelsessymptomerne.
På den anden side er der studier, der tyder på, at vores mikrobiota har indflydelse på en lang række tilstande, bl.a. overvægt, insulinresistens, forhøjede blodlipider og type 2 diabetes.
Denne udforskning af samtalen mellem os og vore tarme kommer til at fortsætte. Det er godt. God fordøjelse!
Artiklen er bragt i Natur & Helse nr. 1, 2016, s. 22-23.