Dette oplæg skyldes et opslag på Facebooksiden “Frihed & Oplysning 2020” ang. artiklen “Farer ved D-vitaminbehandling” af læge Daphne von Boch. Jeg kommer i dette blogindlæg med mine kommentarer til artiklen.
Opsamling på artikel af læge Daphné von Boch fra Antroposofi nr. 4, 2019
Først von Bochs gode pointer:
- Jeg er enig i at D-vitamin er et hormon.
- Derfor er det også en god pointe, at det er sollyset, der er vitaminet – om end det er muligt at holde niveauet oppe gennem kosten.
- Hun har muligvis også en pointe i, at vi ikke behøver, at have det samme niveau af D-vitamin i kroppen hele året, men at der godt må være sæsonudsving, når blot de ikke bliver for store. Det har urfolket helt sikker levet fint med. Dog havde de selvfølgelig en langt lavere levealder og helt andre livsomstændigheder.
- Jeg kan godt følge hende i, at der måske kan være sklerotiserende tendenser ved for stort et calciumindtag. Og de fleste ikke-konventionelt tænkende er da også klar over, at osteoporosebehandling så langt fra handler om calcium – og dermed også langtfra om calcium og D-vitamin.
- Måske kan hun også have ret i, at osteomalaci (også) kan have at gøre med problemer i biskjoldbruskkirtlen – at der altså er brug for hormonbalancering.
- Hun har jo også helt ret i, at knogleskørhed handler om at genoprette smidighed og styrke, og ikke om at skabe stivhed, som calciumindtag alene fører til (hjulpet på vej af ofte store mængder D-vitamin).
- Og naturligvis skal man ved træthed, tilbagevendende infektioner, manglende overskud, mangel på søvn, mangel på motion og livgivende fødevarer, samt overforbrug af medier ikke tro man kan klare det hele med tilskud af D-vitamin. Dermed ikke sagt, at man ikke også skal se på mangel på D-vitamin.
Nu til alt det, jeg undrer mig over ved von Bochs artikel:
- Det virker på mig, som om hun bytter om på det aktive og det inaktive D-vitamin. Hun hævder at provitaminet dannes i nyrerne og aktiveres i huden ved solens lys. Vi andre ser omvendt på det: Kolesterolforstadiet omdannes i huden ved hjælp af solen til cholecalciferol. I leveren omdannes den til 25(OH)-cholecalciferol og aktiveres i nyrerne og andre organer til 1,25(OH)2-cholecalciferol. Det er sidstnævnte, der er fysiologisk aktiv.
- At hun bytter om på de to former bestyrkes af, at hun skriver, at den normale værdi af D-vitamin i blodet iflg. litteraturen skal være over 30 pg/ml (altså pikogram pr. ml), og det er værdien for den i vores forståelse aktive form 1,25(OH)2-cholecalciferol. Vi måler den herhjemme i pmol/l og det svarer til en middelværdi på 72 pmol/l. Her i landet målet vi altid på den inaktive form 25(OH)-cholecalciferol, som i de officielle referenceværdier skal ligge på 50-160 nmol/l (altså nanomol pr. l). Det er den inaktive form, vi kalder D-vitamin i daglig tale. (Det er også muligt, at der er en fejl i den danske oversættelse, idet der i teksten er skrevet ”30 pg/ml (nanogram per milliliter)”. I hvert fald skal pg/ml oversættes til pikogram per milliliter og nanogram per milliliter = ng/ml.)
- Jeg mener, hun mangler at tage stilling til om nutidsmennesket på vores breddegrad måske generelt får for lidt sollys om sommeren og at vi derfor kommer til få et alt for lavt niveau om vinteren.
En overlæge på Århus Universitetshospital kommer hende til hjælp her: https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/nyt-din-guide-til-sundhed/d-vitamin–hvad-er-fup-og-hvad-er-fakta/professor-det-ved-videnskaben-om-betydningen-af-d-vitamin/
- Jeg synes helt klar også, hun mangler at tage stilling til al den nye viden, der findes på området, bl.a. at åreforkalkning er en inflammatorisk tilstand, at knogleskørhed også er det, samt alle de andre forskningsresultater, der findes om D-vitaminets virkninger. Det er muligt, at hun ikke er enig i nyere forskning, men det er useriøst, at hun ikke nævner den.
- Om børn får sjælelige skader af selv små mængder D-vitamin, som von Boch referer den antroposofiske læge Wilhelm zur Linden (1896-1972) for at udtale, kan jeg ikke udtale mig yderligere om. Jeg kender ikke litteraturen på området.
- von Boch spørger i forbindelse med zur Lindens iagttagelser af de børn, der fik overdoser af D-vitamin, om det har ført til udvikling af demens senere i deres liv. Det er ikke godt at vide.
- Jeg er sådan set ret åben for, at det er godt at stille spørgsmål om sammenhænge, som vi, ud fra en logisk betragtning, synes er mærkelig, fjollet eller irrelevant.
- Til spørgsmål om doser af D-vitamin, vil jeg henvise til et blogindlæg af min gode kollega Mia Damhus: