Hvordan gør vi vores tarme raske?

”Vores tarmbakterier kan andet end at tygge sig gennem vores mad.
Tarmsystemet er langt vigtigere, end de fleste af os er klar over. Så hvordan holder vi vores tarme sunde?”

Dette er introen til udsendelsen ”Tarmsystemet” i Sundhedsmagasinet på DR d. 15. marts.

Forskning: Det er en meget fin udsendelse om vores tarme og hvordan der forskes i dem overalt i verden. Det er skønt at se en professor blende og spise 500 g rå grøntsager og bær fyldt med vitaminer, mineraler og enzymer, samt gode fedtstoffer fra avocado og valnødder – til morgenmad!

Det ene spor i udsendelsen er således forskningen i tarmbakterier og professorens fodring af sine egne bakterier.

Marias historie om sit liv med irritabel tarm: Det andet spor er fortællingen om Maria med irritabel tarm (IBS). Hun ville helt sikkert få det meget dårligt, hvis hun skulle begynde sin morgen med den portion rå grøntsager. Hun ville komme til at ligne en gravid med tvillinger i 9. måned. Og gennem de 10 dage, vi følger hende i udsendelsen, er det da også den opspilede mave, som er den største gene og den hun ikke når at komme af med. Det lykkes fint at få gang i maven ved at fjerne afføringsmidlet og sætte en fiberholdig kost ind i stedet. Men lige netop for Maria er den fiberholdige kost også udfordringen. Det er almindelig kendt at en meget opspilet mave, måske ikke kun skyldes skjult forstoppelse og for få fibre.

Barndommen: Vi får i udsendelsen at vide, at Maria har lidt af denne tilstand siden barndommen. Ernæringsterapeutisk ville vi derfor spørge ind til forhold i Marias barndom, som har været medvirkende til udviklingen af tilstanden allerede på det tidspunkt. Helt konkret kunne det være mange antibiotikakure, som har lavet ravage i tarmbakteriesammensætningen, så uønskede bakterier og svampe bliver for fremtrædende. Vi så kort et billede i udsendelsen, der viste, at Maria sikkert allerede tog et tilskud af mælkesyrebakterier. Vi ville i hvert fald give et tilskud af probiotika.

Grunden til Marias mave-tarmproblemer i barndommen kan også skyldes andre faktorer, som det ville værd at spørge ind til, f.eks. stress og traumer, som forskerne har fundet ud af påvirker tarmbakteriernes sammensætning. Det kunne således være relevant at gå ind i den problematik, f.eks. med en kerneterapeutisk fordybelsesrejse gennem tarmsystemet. Læs mere om kerneterapi her.

Fordøjelsen: Vi ville også spørge ind til fordøjelsen i øvrigt, om der evt. mangler mavesyre, galdesyrer og enzymer i tarmen. Om der er fødevarer, der spises meget ofte og som Maria måske derfor kunne trænge til en pause fra, for at se om det ville give en bedring af tilstanden.

Som det skete i udsendelsen, ville vi også fjerne afføringsmidlet og vi ville så istedet give et tilskud af magnesium, som har mange gavnlige virkninger i hele kroppen og ikke kun virker på tarmen.

Vi ville begynde med at give kogte eller bagte grøntsager, som oftest tåles bedre end rå, når man lider af opspilet mave.

Maddagbog: Vi ville hjælpe Maria til at gå på en opdagelsesrejse i sin fordøjelse for at finde ud af, hvad hun ikke tåler. Det kunne være en god idé i en periode at føre en dagbog over madindtag og symptomer for på den måde at få klarhed over et evt. mønster.

Følsomhed og heling: Det vigtigste for Maria vil være at komme i kontakt med sin egen følsomhed, den følsomhed som tarmen udtrykker.

En heling af tarmen må gå hånd i hånd med en heling af Maria som helt menneske.

Læs også Tarme – og samspillet mellem os og dem.