Mit logo har jeg dannet ud fra mine initialer KS og det gamle græske symbol for lægevidenskaben Æskulapstaven.
Slangen er knyttet til lægeguden, fordi slangen ved at skifte ham genvandt sin ungdom. Lægeguden hedder på græsk Asklepios og på latin Aesculapius. I Asklepios-templerne var der hellige slanger, som helbredte de syge ved at slikke på dem.
Desuden har staven en tydelig henvisning til biblen, idet en kobberslange på en stang ifølge 4. Mosebog 21,8 kunne redde israelitterne fra at dø af slangebid: ”Herren sagde til Moses: Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet.”
Kilde Wikipedia
Slangen har for mig også en tydelig henvisning til syndefaldet, hvor det er slangen, der medvirker til menneskets evne til at skelne mellem ondt og godt. Det er en del af vores frihedsimpuls som mennesker, for uden denne evne måtte vi følge den guddommelige orden blindt.
Dette bevidsthedsskridt har altså bidraget til menneskets mulighed for at gribe aktivt ind i dets eget liv og levned – på godt og ondt…
De fleste lægemidler, også de af naturlig oprindelse fra planter og dyr, er giftige som slangens bid, men bærer dog også i små mængder muligheden for helbredelse.
Ligeledes kan vores omgang med os selv og hinanden være giftig, vores ernæring og vores tankegang kan forgifte os.
Evnen til at kunne omgås det giftige er en gave (engelsk ”gift”).
0 comments on “Mit logo” Add yours →