Kære Læser

Velkommen til min nye hjemmeside med det nye navn Individuel Næring og denne blog. Mit gamle navn var Klinik for Individuel Ernæring.  Jeg ønskede at forenkle navnet og samtidig gøre det bredere og dybere. Dels var det et langt navn, dels kan ordet ”klinik” let opleves klinisk – sådan noget med sterile rum og mennesker i kitler. Det er der ikke noget galt med på rette tid og sted; det er bare ikke sådan, jeg synes, mit arbejde er. Ernæring handler om mad – og det handler mit arbejde med mennesker forsat meget om. Ernæring kommer af at nære og er beslægtet med at underholde, redde, helbrede,  at komme sig,…